Agilitystævne

I dag var vi til agilitystævne med Sedoj og Silver. Dagen startede og endte sådan set glimrende. Det eneste problem var, at Sedoj sagde nej tak til traileren, selv om vi forsøgte i næsten en time med både mad og skrue op for signalerne, indtil han sagde stop så – jeg gør det ikke! Så han blev redet ud til stævnet.

Det er godt nok længe siden, at jeg har redet ham så langt, men heldigvis gik det godt, om end han var træt allerede, da vi landede derude. Og alle minder om skønne rideture blev vækket igen. Hold op jeg savner at ride ham noget mere. Håber, at han kan holde til at komme i gang med mig også, men nu må vi se tiden an. Vi ankom til stævnepladsen i sidste minut så Felecia kunne få lov til at starte hendes klasse.

Felecia startede både agility, spring og dressur på Sedoj, og han var en absolut stjerne, der gjorde sit job til ug med kryds og slange på trods af, at han bare var træt til sidst. Han lod sig på ingen måde påvirke af nye omgivelser, og gav Felecia en rigtig god oplevelse.

Selve agilityprogrammet gik rigtig fint selv om Felecia havde lidt nerver på, og slet ikke havde fået lov til at ride Sedoj selv, inden klassen startede. I springningen deltog de i 2 klasser: bom på jord og 20 cm., og det gik også bare rigtig fint. I de to dressurklasser gjorde han et solidt stykke arbejde, og I den allersidste klasse trak de to et 9-tal for et galopanspring – så kan det vist ikke blive meget bedre. Jeg er bare så stolt af dem begge to, De fik tre fine rosetter med hjem.


Sedojs hjemtur foregik heldigvis efter noget overtalelse i traileren. Jeg troede virkelig, at vi havde fået styr på den der trailer, men det havde vi så ikke. Lidt træls og faktisk også lidt synd for Sedoj, at han skulle have endnu en oplevelse af den slags med traileren. Så træning, træning, træning…

Silver er en lille stjerne til traileren. Han blev læsset med en godbid i hånden, og han stod og ventede på at Sedoj kom op. Han blev så kørt alene afsted, men fik selskab halvvejs. Det kostede så en grime, men sådan måtte det jo være. Da vi skulle hjem foregik det på samme måde. En godbid i hånden, og så gik han direkte i traileren. Jeg elsker virkelig Sedoj, men hvor jeg glad for, at Silver går i trailer så fint.

Silver startede spring for hånd og agility for hånd, og han var også bare supersød. Han var let oppe på tæerne over alt det nyt. Han kørte med traileren selv, og fik dog selskab undervejs. Det kostede så en grime, men det gik alligevel. Han var fokuseret og koncentreret det meste af tiden, dog var han helt umulig at køre træt, så vi gik og gik og gik, men det var også fint nok… I agility overvandt han sig selv en gang, og kom igennem vandbassinet, som han ellers havde sagt nej til. Grøften nægtede han totalt, og jeg valgte at trække uden om den, da vi havde forsøgt at komme igennem forhindringen i lidt tid. Der er ingen grund til at køre ham sur i tingene. Det var jo trods alt første gang, at han ser en agilitybane. Han nød bare at være med ude og se nyt. Silver fik 2 fine rosetter med hjem – begge i springning.


Både Sedoj og Silver stod rigtig pænt i traileren på vej hjem, så det var bare dejligt. Da vi så kom hjem, red Felecia Sedoj hjem i grime og uden sadel. Søde Sedoj var bare så flink…

Da vi kom hjem skulle vi selvfølgelig have et billede af vores præmieheste. Der var en fotograf tilstede til stævnet, og vi håber virkelig, at hun fik taget nogle billeder af os.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *