Min skønne Døjser

Sedoj er blevet en rigtig nussegøj i de her dage, og det nyder jeg godt af. Det er ikke altid, at han nyder at blive nusset om, så når han giver lov, så benytter jeg mig også af det.

I dag fangede jeg også nogle billeder af ham, mens han drak. Han er altid så sød, når han drikker, for han har som regel tungen ude af munden. Men det fangede jeg ikke lige i dag. Tilgengæld fik jeg disse søde billeder af en tørstig Sedoj.

Han er da en fin gammel dreng?! Kan stadig blive helt glad, når jeg ser på ham her 21 år efter, at jeg så ham første gang. Han er bare verdens bedste Døjser!

Bemærk: Billederne er taget på rengøringsdag, så badekarret blev efterfølgende skrubbet og skuret, og fyldt op med rent vand. Jeg ved godt, at karret ser forfærdeligt ud, og at det kan gå stærkt på nettet, når der ligges billeder ud. Men da jeg ved, at det blev gjort rent efterfølgende, så har jeg ren samvittighed – lige så ren som et nyvasket badekar.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *