Vi skulle ikke den vej

Vi tog en anden vej ud til hestene i dag. Det var en lidt længere tur, men lidt mere hyggelig med plads og tid til at gå og snakke sammen. Det giver altid de bedste snakke. Vi skulle gå ad en lille græssti langs Gudenåen, inden vi skulle over en bro, og kunne gå ad en større grusvej det sidste stykke ud til hestene.

Vi nåede næsten helt hen til broen, da vores hyggelige lille gåtur blev afbrudt af svanefar, svanemor og deres mange unger. De lå der midt på stien, og jeg kunne altså ikke overtale dem til at tage en svømmetur, så vi kunne komme forbi. Så vi stoppede op, nød synet af den lille svanefamilie i lidt tid, vendte om, og gik hele vejen tilbage igen.

Det var nu stadig en hyggelig tur, og det er jo ikke hver dag, at vi kan nyde synet af de smukke svaner, så det var dejligt at få lov til at se dem…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *