Ret gode venner

Silver og Supers venskab bliver bedre hele tiden. De står ofte sammen, og i dag delte de bunken af hø udenfor. Det er så dejligt at se, at de to finder hinanden lidt mere, når Sedoj stadig synes Super er en outsider.

Silver er flokkens Golden Retriever. han er ven med alle (og meget glad or mad), så han går skiftevis ved siden af Super og Sedoj. Han er en god lille mægler… I dag stod han dog og nød lidt at spise sammen med Super. Det er også her, at jeg kan se, at den ene sover, mens den anden står og hviler ved siden af.

Super har en kæmpe vinterpels i forhold til de to andre, men han fælder jævnt i år. Sidste år havde han totter på maven hen i august. Det tror jeg faktisk vi slipper for i år. Jeg er begyndt at tage dæknet af, når vejret er godt. Både Super og Sedoj går med dækken. Lille Sille behøver ikke, men jeg holder selvfølgelig øje med ham.

Selv om der er lidt uro i flokken ved spidsbelastning som f.eks. når jeg laver deres mad, så går det faktisk bedre for hver dag. Super og Sedoj kan også gå tættere sammen, men der er ingen tvivl om, at det er Sedoj, der flytter rundt på Super. Heldigvis er Silver så en god ven, og sørger for, at Super ikke bliver holdt udenfor…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *