Den lille springer

Silver blev trænet på banen i dag. Han er blevet lidt rund, så der er sat gang i lidt ekstra træning.  Vi sluttede af med lidt spring, men Silver var blevet træt, så vi holdte os til en lille højde. Der er jo ingen grund til at gøre det træls for ham.

Han synes det sjovt at springe, men er også meget opmærksom på mig. Derfor flagre hans ører lidt i alle retninger. Det kræver ikke rigtig noget af ham i den her højde, men det er jo heller ikke nødvendigt, når han er træt. Vi skulle bare have et par gode spring på hver volte, og så sluttede dagens træning.

Han er en god bette dreng, der forsøger at gøre sit bedste. Nogle gange bliver han dog noget distraheret af mig, så jeg har lidt at arbejde på i forhold til kropssprog og timing. Han er meget følsom over for mine tegn, og nogle gange mister jeg fokus og koncentration. Det er jo det, der gør det så spændende at arbejde med Silver. Jeg får så meget af ham, når det hele lykkes, og sammen med ham bliver jeg bedre i mit arbejde fra jorden. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *