Det klistrer og det virker

I år har jeg for førstegang fået hængt vores Sticky Traps op.  Jeg vil slet ikke fortælle, hvor mange år, jeg har haft dem stående (det er alt for mange), men nu er de hængt op. Jeg var lidt spændt på, om de rent faktisk virkede, og jeg kan allerede nu fortælle, at det gør de.

Sticky traps virker ganske enkelt pga. de sorte spande, der udstråler varme, når de bliver ramt af solen. Og det kan fluer, myg, bremser, klæg mv. godt lide. Der smøres noget klistret stads, og jeg kan fortælle, at på trods af mange års opbevaring, er det stads stadig meget klistret. når insekterne så lander på spandende, så hænger de fast, og kan ikke længere generer hestene.

Jeg har hængt tre spande i en række ned langs folden. De to spande, der får mest lys, er også dem med størst fangst. Det er vigtigt, at spandene hænger i solen, da det er pga. varmen, at insekterne tiltrækkes. Jeg har skrabet lidt insekter og klister af en gang imellem, men  som det kan ses på billederne, er det især fluer og klæg, der bliver fanget. Der bliver også fanget bremser og myg. Bremserne ligger dog nede i kanten af spanden, for de glider ned med tiden. Vi fanger dog også også blade, men jeg har ikke set ret mange insekter, som vi ikke ønsker at fange. Der er ingen bier, mariehøns, sommerfugle, natsværmere, guldsmede osv. Det er ret vigtigt for mig, at vi ikke fanger de gode insekter. Jeg vil også gerne sige, at vi heller ikke har fanget små fugle, selv om der i en periode var meget snak om, at disse spande tiltrak fugle, der ville spise insekterne, og sad fast.

Hestene er ikke fri for insekter, men de insekter, der bliver fanget på spandene kan i hvert fald ikke genere dem. Jeg kan se, at klistret er aktiv i lang tid, selv efter regnvejr. Det er ret enkelt at bruge. Jeg købte spandende, der hørte til, men det er nemt at lave selv. Jeg bruger en gammel hovpensel, der er i en bøtte med låg, for så får jeg ikke det klistrede stads på mine fingre. I det hele taget er dette enkelt at bruge, og det fanger insekter, der ikke længere kan genere hestene eller blive til flere insekter. I mine øjne er dette klart en god og brugbar ting.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *