Super er ikke helt på toppen

Dagen efter tandlægebesøget, og Super er bare ikke helt okay. Efter snak med dyrlæge og vagtdyrlæge, er han sin boks her på staldgangen med fri adgang til roepiller/fiberpiller, mash og gulerødder med olie samt selvfølgelig stråfoder.  Han er feberfri, men er mat og øm omkring munden. Han spiser forsigtigt lidt mad. Han har fået lidt smertestillende, og jeg er lidt bekymret for min lille Supermule.

De to andre drenge fejler ingenting. Silver har tygget store gulerødder lidt på skrå i dag, men det har været det eneste. Det stoppede han med her til aften. Både Sedoj og Silver bruger ekstra tid i løsdriften med Super. Silver driller ham stadig, men Sedoj er ikke helt så bestemt over for ham, som han plejer. Jeg ved ikke lige, om det er en god eller dårlig ting.

Det er bestemt ikke nogen sjov situation at stå i. Jeg er så usikker på, hvordan jeg gør det her bedst for Super, men holder mig til, hvad jeg får at vide fra fagfolkene. Jeg vil bare gerne se ham helt fit for fight igen snart. Jeg hader, når mine heste ikke har det godt. Super har jo heller ikke så meget at stå imod med, så derfor er jeg ekstra bekymret for ham. Der krydses fingre for den bette dreng, og i morgen er der en ny, og forhåbentlig meget bedre dag…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *