Det har været nogle lange dage, men endelig kan vi sige, at Sedoj er helt frisk igen. I går var der ikke rigtig nogle pærer fra Sedoj, men i dag lå der 3 store bunker som den her i og uden for løsdriften.
Nu kan vi da med sikkerhed sige, at der er gang i maven igen. Sedoj fortsætter dog med ekstra våd foder nogle dage, for at sikre os, at maven holdes i gang. Udover våd kost er motion jo også nødvendigt, for at holde gang i maven, og vi var på en dejlig tur i dag.
To glad heste og 2 glade mennesker drog på tur i skoven, hvor vi hyggede os i det skønne vejr. Det blæste lidt, men det blæser jo heldigvis aldrig inde i skoven.
Drengene var rigtig søde på turen, og det var skønt at komme afsted. Vi skulle selvfølgelig have de obligatoriske billeder, men det var lidt kaos i dag. Egentlig startede det fint nok ud…
Silver begyndte dog hurtigt, at drille Sedoj lidt, og Sedoj siger aldrig nej til en lille udfordring, så han var klart med på lidt leg…
Nu hvor Silver har grime på, så kan Sedoj endelig benytte sig af det, og holder godt fast i grimen. Silver har ikke ligefrem noget i mod det. Der er altid dømt drengestreger med de to her.
Silver er altid en lille bjergged, når vi er på tur. Han elsker, når han får lov til at gå uden for stierne, og gerne igennem dyb bund, igennem grene og op ad forskellige bakker. Han er helt klart terrængående.
Vel hjemme fra turen, blev der hygget om drengene. De blev striglet, og fik resten af deres mad. Jeg nyder virkelig tiden med hestene, og det gør det bestemt ikke værre, når min datter følger med i stalden…