Welsh mountain ponyen er den mindste race, der hører til under avlsforeningen Welsh Pony og Cob. Den er også kendt under navnet mini-araberen, da den minder meget om en fuldblodsaraber udseendemæssigt. Historien bag denne lille smukke pony er både lang og spændende, og den tager sin begyndelse allerede i 8000 f. kr., hvor den forhistoriske keltiske pony levede.
Det keltiske folk og deres dyr bosatte sig i Wales, Irland og Shetlandsøerne. Den keltiske pony i Vesteuropa rykkede gradvist mod vest, og mange endte op i bakkerne i den nordlige del af Wales. Her var de isoleret for århundrede, og det er fra disse ponyer, at welsh mountain ponyen stammer fra. De levede nærmest som semi-vilde ponyer i store flokke på enorme områder, men havde dog kontakt med mennesker. Det at de bevægede sig i bjergene, ravinerne og i det hårde Moorland sammen med sparsomt foder og læ, blev fundamentet for en pony, der var hårdfør og sikker på benene. Det var kun de klogeste og hurtigste ponyer, der overlevede.
Den kaspiske hest kom med romerne, da de overtog England i mere end 400 år. Romerne medbragte den kaspiske hest, og hesten blev blandet med de indfødte ponyer. Julius Cæsar var fascineret af disse ponyer, der bevægede sig sikkert rundt i det uvejsomme terræn med vilje, fart og mod. Den kaspiske pony, der også er forfader til fuldblodsaraberen, havde dermed allerede en indflydelse på avlen af welsh mountain ponyen på dette tidspunkt. Avlen var udokumenteret og uden kontrol, men disse heste er forfaderen til den lille pony, der er så populær i dag.
Julius Cæsar tog også adskillige pony med sig hjem til Rom, men der blev også adskillige kaspiske heste tilbage, da Romerne trak sig tilbage i 410 e.Kr. Først i 1180 blev welsh ponyen nævnt igen. Bakkerne i England skulle efter sigende være “fulde af ponyer”. En teori, der dog er uden håndfaste beviser, er at welsh ponyen fik sin type på dette tidspunkt igennem indflydelse fra berberen og fuldblodaraberen, som blev bragt hjem af korsfarerne.
I 1500-tallet ønskede King Henry VIII, at forbedre sin avl af især krigshestene. Han beordrede derfor, at alle hingste under 153 cm og alle hopper under 133 cm aflivet. Ponyerne blev jagtet op i det hårde bjergterræn, hvor større heste ikke kunne følge efter, og de fleste ponyer overlevede. Da Dronning Elizabeth kom til magten, annullerede hun denne lov, og mange avlere viste deres taknemlighed ved at opkalde deres hopper efter hende.
I midten af 1700-tallet blev ponyjagt dog en sport for nogle af bønderne. Når bønderne fik jagtet en pony op i hjørne, var det ikke sjældent, at ponyerne gik til angreb og kæmpede bravt. De små ponyer skadede både bønderne og deres heste. Den pony, der havde en lang historie på bakkerne, og hvor typen havde været så stabil i generation var ved at blive udryddet. For at redde racen slap nogle avlere andre racer fri i bakkerne. Der var tale om en række engelske fuldblods herunder hingsten Merlin, der blev sluppet løs i Raubon Hilss af William/Wynn familien. Brødrene Vaughn af Rug også en rækker berbere løs i bakkerne tidligt i 1800-tallet.
I 1892 var der 1000-1500 ponyer, der løb frit rundt på Longmynd Hills, og det tak kan sikkert 10-dobles, hvis de andre områder også skal tælles med. Der var dog ikke nogen form for overblik i avlen, og hingste og hopper med store fejl lov til at løbe frit rundt sammen.
Der var en øget efterspørgsel for små ride- og køreponyer til børn og kvinder, og dette var welsh mountain ponyens store gennembrud. Hingsten Dyoll Starlight blev en af de grundlæggende hingste. Hans linie går tilbage til araberen Crawshaw Baily Arab, der blev lukket ud på Brecon Hills i 1850, da han var forfader til Dyoll Moonlight, der var moren til Dyoll Starlight. En anden skimmel hingst, der også tilhørte Dyoll Moonlights linie, blev lukket ud af Williams af Aberpergwm. Dette siges at være årsagen til, at den skimle farve blev introduceret til racen.
Dyoll Starlight
Dyoll Starlight
Dyoll Starlight blev født i 1894, og døde i 1929. Ham var skimmel og ca. 114 cm høj. Han var avlet af H. Meuric Lloyd, og Dyoll er Lloyd stavet bagfra. Familien var en af de ældste familier i Wales, og deres stutteri med Dyoll Starlight som den mest betydningsfulde hingst, startede en stærk og betydningsfuld avl af de små smukke ponyer. Dyoll Starlights sønner og døtre tæller blandt andet Greylight (imp. til Australien), Bwlc Quicksilver, Bleddfa Shooting star, Grove King Cole, Grove Star of hope og Lady Starlight.
Dyoll Starlight klarede sig desuden rigtig godt i showringen, hvor han vandt 1. pladsen hvert år fra 1898 til 1901 på Royal Show. Da hingsten gik på pension i en alder af 18 år i 1912, var han igen placeret på Royal Welsh Show, og vandt en sølvmedalje. Hr. Lloyds helbred svækkedes fra 1919, og Dyoll Starlight kom over til Lady Wentworth på Crabbet Prak Arab Stud. Her blev han far til blandt andet Wentworth Springlight. Selv om der i salgskontrakten blev skrevet under på, at Dyoll Starlight aldrig måtte sælges, så menes det, at han blev solgt sammen med en gruppe hopper til Spanien, hvor han døde i en alder af 35 år.
Lady Wentworth og Skowronek
Men Lady Wentworth er mest ansvarlig for at tilføre arabisk blod til racen. Hun avlede fuldblodsarabere af crabbet-linien, og brugte sin polske araberhinst Skowronek på sin welsh hoppe, da hun syntes, at araber/welsh blandinger var den smukkeste pony i verden. Skowronek var ca. 133 cm. høj, homogyzot skimmel, meget godt bygget og med et godt temperament. Hans fik en stor indflydelse på welsh ponyen.
I 1901 blev Avlsforeningen for Welsh Pony & Welsh Cob oprettet i England med 200 medlemmer, og i 1907 blev den oprettet i USA. I 1902 blev den første stambog udgivet med 38 hingste og 571 hopper. I 1908 blev uønskede hingste fjernet fra flokken i bakkerne, og derefter kunne kun godkendte hingste sættes ud sammen med hopperne. Det blev også gjort lettere at eksportere ponyerne, hvilket skabte et marked. I dag ser vi frugterne af det store arbejde, som avlerne gjorde, for at bevare welsh mountain ponyen.
Sir Richard Green Price, der studerede welsh mountain ponyen hele sit liv, skrev i 1904 (oversat fra engelsk) “Vi kan undre os over, at disse små dyr overlevede på en sådan måde, som vi finder dem i dag på deres græsgange i Wales. De har været forfulgt, ikke kun ved lov, men også af deres såkaldte venner, bønderne. Disse mennesker sultede dem, jagtede dem, og var groft skødesløshed i avlen af dem. Indavlede, misbrugte og dårligt avlede for århundrede, og alligevel er de i dag det bedste billede på, at den stærkeste overlever. Disse indfødte små dyr kan leve steder, hvor får og køer dør pga. deres instinkt til overlevelse. Alle lemmer er testet ved anstrengelse. De kæmper uden hjælp ofte i begrænsede græsgange og indhegnede folde i bjergene”.
I 1918 skulle alle hingste årligt godkendes ved dyrlægen. I 1920 gjorde den store efterspørgsel efter rideponyer til børn, at der blev åbnet op for 2 hingste af østlig blod, nemlig Tan-Y-Bwlch Berwyn (efter berberhingsten Sahara) og Craven Cyrus, der var efter fuldblodsaraberen King Cyrus, der var søn af Skowronek. Disse er de to hingste, der har haft den største indflydelse i avlen af den lettere type af pony.
Craven Cyrus blev født i 1927. Hans far var King Cyrus, der var efter den polske araber Skowronek, og ud af Irfon Lady Twilight. Hun blev født i 1913, og var efter hingsten Dyoll Starlight. Craven Cyrus var dermed mere end 3/4 fuldblodsaraber. Han blev far til den velkendte Downland Love in the Mist.
Tan-Y-Bwlc Berwyn, blev født i 1924, og var efter Sahara og ud af Brynhir Black Star, der var efter Dyoll Starlight sønnen Bleddfa Shooting Star. Tan-Y-Bwlc Berwyn havde en stor indflydelse på udviklingen af Coed Coch linierne. Han døde i 1953.
I 1930’erne havde araberen stadig indflydelse på avlen af welsh mountain ponyen. Tan-Y-Bwlch hingstene Tan-Y-Bwlch Penwyn og Tan-Y-Bwlch Berwyn var begge halvt araber. Coed Coch linerne, var også grundlagt på Tan-Y-Bwlch avlen også, og er årsagen til de tydelige arabiske træk og den skimle farve i disse linier.
Stambogen blev lukket i 1930, så kun registrerede ponyer var med. Højden på maks. 122 cm for welsh mountain ponyen blev vedtaget i 1931.
Thistledown Van-der-Vaart (ø.tv.), Tiffwyl McCoy fra Nynwood Stud (ø. th), Imperial Nevada (n. tv.) og pony fra Penach Stud (n. th.)
Under hele racens historie, er det en pony, der har haft mange formål, og den har været at finde både i kavaleriet, i minerne og på gården som arbejdshest. I dag bliver welsh mountain ponyen brugt som både show-, ride- og kørepony, og gør sig godt indenfor mange discipliner foruden at være alletiders familie-og børnepony