Så slog Sedojs uheld til igen. Meningen bar egentlig, at vi skulle have været ude at ride en tur i sneen, og jeg havde endda fået lokket min medhjælper med ud som fotograf, men da hentede Sedoj ude på folden, så jeg at han havde fået et sår under hagen.
Det sidder selvfølgelig lige der, hvor min rem til hackamoren skulle sidde. Helt præcist, hvad der er foregået ude på folden ved jeg ikke, men såret var helt nyt. Vi gik så ind på staldgangen, og så fik jeg to nye overraskelser….
Først stod Sedoj og løftede hans venstre bagben, og så var jeg godt klar over, at han ville fortælle mig noget. Jeg gik hen og tjekkede det, og ganske rigtig var koden hævet. Han var en lille smule varm, men helt haltfri, så han fik masseret hans ben med køle/varme creme. Så var det da ordnet. Rideturen var helt klart aflyst nu. Derefter opdagede jeg så, at såret på hans venstre forben var sprunget op igen, så det skulle også renses og smøres ligesom såret under hagen blev.
Nu var jeg vidst færdig med at lege sygeplejerske, og kunne gå i gang med at strigle Sedoj. Heldigvis fik jeg ikke flere af den slags overraskelser i dag. Da jeg lukkede Sedoj ud på folden igen, røg han med 180 km/t hen til Picasso, for nu skulle der leges. Jeg er nu overbevist om, at hver eneste skade og sår, som Sedoj pådrager sig, er han selv skyld i. Mange af dem kunne sikkert undgås ved at han kom på alenefold, men det er absolut ikke en mulighed. Det synes jeg ville være synd for Sedoj.
Nu må vi så se, hvad morgendagen bringer os. Jeg håber hævelsen er faldet, så vi kan komme ud og skridte lidt, men ellers må det jo tage den tid, som det tager. Vi har ikke så travlt, og skulle vi aflyse stævnet i maj, så er der ikke noget at gøre ved det…
Han er altså lidt af en knallert ham Sedoj, men han er heldigvis min knallert, og jeg elsker simpelthen den hest så meget….
Opdatering den 13. marts 2006:
Dyrlægen kom så forbi, og kiggede på Sedojs bagben. Han var overbevist om, at der var tale om seneskedehindebetændelse ud fra den undersøgelse, han kunne lave ude i stalden. Først var dyrlægen lidt bekymret for, om det kunne være gaffelbåndet, men Sedoj viste ikke de typiske symptomer på, at det var det, der havde taget skade.
Sedoj skulle så have boksro i minimum en uge afhængig af, hvordan det gik med hævelsen. Han måtte motioneres for hånd i 20 min. i skridt, og når hævelsen faldt kunne vi øge mængden af motion for hånd lige så langsomt. Fold var udelukket indtil frosten er gået af jorden, medmindre jeg kunne finde en fold, der var plan, så der ikke var overdrevet risiko for, at han kunne komme til skade igen. Derudover skulle Sedoj smøres med løgsuppe (Kutan væske) hver dag i 4 dage, og derefter hver anden dag i 4 dage.
