Han blødte fra øret!

Hold da op, jeg synes bare at uheldene kommer rullende for tiden.

Sedoj og jeg gik rundt ude i ridehallen. Han kløede sit højre øre et par gange, men ikke noget, som jeg egentlig tillagde nogen bestemt betydning, men det kom jeg ret hurtigt til. Lige pludselig begyndte hans øre at bløde, og så måtte jeg jo hellere se, hvad dælen, der var sket. Det viste sig så, at han havde en bumse/byld lignende ting på størrelse med spidsen af en fingernegl, der var gået hul på. Jeg ringede selvfølgelig til dyrlægevagten, men de sagde bare, at jeg skulle holde fingrene fra den i dag, og så ringe til min dyrlæge i morgen.

I dag ringede jeg så til dyrlægen igen, både for at fortælle om bylden og om fremskridtene med hans bagben. Dyrlægen bad mig om, at vaske blodet af øret med et hårdt opvredet stykke vat, men det blev der ikke noget af, for øret var helt rent, da jeg kom i stalden.

Men det var da godt nok en skræmmende oplevelse, når det så pludselig begynder at bløde umotiveret fra et så sart et sted som ørene.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *