Silver synes det er sjovt at lave tricks, men det kan være svært, når der skal indlæres nyt. De indlærte tricks er noget, som han vender tilbage til, hvis han er i tvivl om, hvad jeg vil have ham til. Han gør det dog mere tøvende, og derfor leverede han også disse små skæve smil, da vi trænede tricks i dag. Han er nu så sød, og gør sit bedste, og så kan jeg jo ikke forlange mere.
Jeg kan godt lide, at have en aktiv hest, der prøver sig frem, når vi skal indlære noget nyt. Han får selvfølgelig ikke belønning for at smile, når vi øver noget andet, men jeg nyder virkelig at arbejde med en hest, der tager initiativ, for så synes jeg, at det er lettere at komme i gang og videre med et trick.
Jeg har hørt flere argumentere for, at det ikke er en god ting, at lære hesten at smile, for det kan også være et tegn på smerte. Men at flehme, som det også hedder, er jo bare et tegn af flere på smerte. Silver har haft spiserørsforstoppelse, og der flehmede han forud for, at jeg forstod, hvad der var galt. Men jeg var slet ikke i tvivl om, at der var noget galt. Hans øjne, hans positur og ansigtsudtryk var forandret.
Der kan slet ikke drages sammenligning mellem hans smil, hvor han forventer ros eller godbid bagefter, og hans smerte-flehmen. Han har også et andet udtryk, når han flehmer fordi han dufter eller smager noget interessant eller anderledes. Derfor vil jeg mene, at det er simplificere tingene, når man mener, at ikke skal lære hesten at smile, for så kan man komme til at overse, når den har ondt.
Silver kan selvfølgelig smile, og det ser nogenlunde sådan her ud, når han gør det rigtigt. Det er et ældre billede fra marts, og vi kan nu stå endnu længere fra ham. Han reagerer desuden både på håndsignal og stemmekommando.
Hvad synes du om at lære hesten at smile?
