Hold da op et vejr

Nu troede jeg ellers lige, at det var blevet forår, og det er jo det egentlig også… Meeeen sikke da et vejr, vi har haft i dag. Det har haglet helt vildt med kæmpestore hagl. Lad mig bare sige det sådan, at både jeg og hestene var glade for, at løsdriften har tag, for vi var heldigvis i læ derinde.

Sedoj stod og kiggede ud på det, mens Silver gemte sig over ved wrappen. Han syntes ikke det var så sjovt endda. Det var bare helt hvidt, og det larmede på taget. Egentlig var jeg på vej hjem, men jeg ventede lige de der 5-10 minutter det tog, inden haglbygen var ovre, så jeg kunne komme hen til bilen.

Fangede også denne video, hvor man bedre kan se og høre, hvor voldsomt det egentlig var lige i de minutter det varede, for det var en hurtig byge, men jeg er nu stadig glad for, at jeg var indenfor, da himlen åbnede sig…

Ja, sådan er det danske forår. sol, varme, regn, hagl, blæsevejr. Vi skal simpelthen igennem det hele på en dag. Det er selvfølgelig også charmerende, men jeg saaaavner altså bare sommeren nu…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *