Skøn skovtur

I dag var vi på en rigtig hyggelig tur i skoven. Silver var med som håndhest, og jeg red på søde Sedoj. Min datter gik med, så hun kunne hjælper med Silver, hvis der blev problemer, og ikke mindst kunne hun tage et par billeder af os.

Sedoj er som altid en absolut stjerne, og klarede denne tur så fint. Han kunne dog godt blive en smule utålmodig, når Silver ikke lige forstod opgaven. Men vi fandt ud af det. Silver gjorde det så godt han kunne, men det var dog lidt svært for ham nogle gange. Det gik godt, faktisk langt bedre, end jeg forventede…

Der er slet ingen tvivl om, at jeg har et par dygtige drenge, der forsøger at gøre deres bedste. Nogle gange går det rigtig godt, og andre gange skal vi øve os lidt mere. I dag var en af de dage, hvor vi fandt ud af, hvad vi skal øve os lidt mere på. Mest af alt havde vi dog en rigtig hyggelig skovtur alle sammnen, og det er jo noget af det vigtigste…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *