Så gik år 2010 også, og i dette år har Sedoj absolut været tvunget til at være min tamme vildhest med alt, hvad dette indebærer.
Jeg har måske været på ryggen af ham en 2-3 gange her i året, vi har gået nogle hyggelige ture i skoven, og så er han selvfølgelig blevet nusset om og striglet i den udstrækning, som vejret har tilladt det.
Sedoj står stadig i løsdriften, så jeg har været ret opmærksom på, at han har brug for sin pels i det her vejr – både det våde efterår og den kolde vinter kræver jo sin pels. Men han trives på stedet og har det rigtig godt i flokken af unge knægte.
Det våde efterår gav dog dermatofilose, og vi kæmper lidt med det endnu. det er jo ikke ligefrem vejr til at vaske knægten i, og han skal heller ikke bare fyldes med pencilin. Det er lidt af en balancegang mellem at vente på bedring og afhjælpe, men det bliver hele tiden bedre.
I 2010 har jeg nok vægtet familien højst, da jeg jo er blevet mor i januar måned. Det har krævet lidt tilvænning både at være mor og hesteejer. Men da Sedoj jo har det aldeles glimrende i løsdriften, besluttede jeg mig for, at give mig selv dette ene år, hvor jeg fuldstændig fokuserede på Felecia og min nye rolle som mor.
I det nye år skal jeg så i gang med Sedoj igen, og hans grænse for, hvor meget han kan holde til, skal findes, så vi kan holde os inden for den. Nu har han jo fået ridefri og blevet beskåret lidt anderledes, så det bliver spændende at se, om det gør, at vi kan undgå haltheder.
Jeg glæder mig til at finde sammen med Sedoj igen, for jeg kan da sagtens mærke, at lidt af båndet ikke er så stærkt længere, men det skal nok blive vævet sammen igen. Der skal nusses, hygges, gås ture, trænes tricks og rides, så vi kan finde tilbage til det vi var…
